Synkronisering af iskernedata
En lang række dybe iskerner er gennem årene blevet boret i de grønlandske og antarktiske iskapper, og adskillige kortere kerner er boret fra mindre gletsjere rundt omkring i verden.
Disse kerner indeholder information om tidlige tiders klima i de områder, hvor de er blevet boret. De forskellige datasæt fra kernerne har imidlertid alle deres egen tidsskala, og disse tidsskaler er oftest ikke indbyrdes konsistente. Det er derfor ikke umiddelbart muligt i detaljer at sammenligne disse forskellige bud på fortidens klima, fordi man ikke kan vide om observerede forskelle repræsenterer faktiske klimaforskelle, eller om forskellene stammer fra datasættenes forskellige tidsskalaer.
Det er derfor nødvendigt at synkronisere tidsskalaerne for de forskellige kerner, så klimadata fra kernerne kan sammenlignes på en meningsfyldt måde. Synkroniseringen udføres ved at identificere lag der er fælles for flere kerner, og som har præcis samme alder. Sådanne lag kaldes reference-horisonter, og kan fx være vulkansk askelag eller andre former for lag, der på den ene eller anden måde udgør genkendelige lag i iskernerne.
Når klimakurverne for forskellige iskerner er blevet koblet til hinanden ved hjælp af et antal referencehorisonter, kan klimakurverne sammenlignes, og forskelle i fortidens klima kan identificeres og fortolkes.
For at forstå dynamikken i fortidens klima er det derfor vigtigt af opbygge en fælles kronologi for så mange kurver som muligt, over fortidens klimaforhold.
Synkroniseringen kan foretages på mange forskellige måder, men ideen er den samme: identificer så mange referencehorizonter som muligt i kernerne, og stræk tidsskalaen for en eller flere af iskernerne, så aldrene af referencehorizonterne bliver sammenfaldende.
Læs mere om forskellige måder at synkronisere iskernedata:
- Synkronisering af iskerner ved hjælp af vulkanske askelag
- Synkronisering af iskerner ved at bruge af det globale CH4-signal
- Synkronisering af iskerner ved hjælp af mønstre af toppe i urenhedsmåleserierne