Sne bliver til is
Grønlands indlandsis er en dynamisk masse af is, som gradvis ændrer form - deformerer. Sneen der falder på de centrale dele af iskappen, bliver med tiden presset sammen til is, som langsomt flyder ud mod isranden. Ved isranden mister iskappen is, enten ved smeltning eller ved at isbjerge brækker af og flyder ud i havet. Når der sker ændringer i temperaturen eller mængden af sne der falder, har det betydning for indlandsisens udbredelse og tykkelse.
I de øverste 70-100 m af iskappen bliver sneen presset sammen til is. Stadiet mellem sne og is kaldes firn, og den proces, der omdanner sne til gletsjeris, kaldes densifikation eller firnifikation. Firnlaget er meget tyndt i forhold til den samlede tykkelse af Grønlands indlandsis, som er omkring 3 km i de centrale dele.
Nyfalden sne på Grønlands indlandsis har en massefylde på omkring 50-70 kg/m3 - blot 5-7% af vands massefylde, som er 1000 kg/m3.
I de centrale dele af iskappen kommer temperaturen stort set aldrig over frysepunktet, så sneen smelter ikke væk, men bliver begravet under nye snelag. Vægten af de nye snelag presser efterhånden sneen sammen i de underliggende lag, hvorved massefylden stiger. I en dybde af ca. 80 m kommer massefylden op på 830 kg/m3. Her er alle luftkanaler mellem krystallerne blevet lukket, så der kun findes luft i lukkede bobler. Dette definerer overgangen fra firn til is.
Når isen synker dybere ned, presses luften i boblerne sammen, og massefylden nærmer sig 917 kg/m3, som er massefylden for gletsjeris. Det er umuligt at presse isen yderligere sammen, og fra denne dybde og nedad udtyndes lagene udelukkende ved deformation, som følge af isens flydning.
Ændringen i massefylde med dybde, målt ved DYE-3 i Sydgrønland. De tynde lag med øget massefylde, som er angivet med røde stjerner, er smeltelag. Ved DYE-3 bliver temperaturen om sommeren nogle gange høj nok til at smelte sneen ved overfladen. Når smeltevandet genfryser, har det en højere massefylde end firnen omkring det.