Fortidens atmosfæriske sammensætning og drivhusgasser
Det er muligt at beregne fortidens temperaturer ved at analysere den isotopiske sammensætning af vandmolekylerne i iskerner (læs mere om isotopmålinger her). Fortidens atmosfæriske sammensætning kan ligeledes bestemmes ud fra bobler af gammel atmosfærisk luft, som er bevaret i iskernerne (læs mere om gasanalysetekniker her).
Koncentrationerne af drivhusgasser i en iskerne fra Antarktis ses herunder.
Målingerne på EPICA Dome C iskernen fra Antarktisk viser temperaturudviklingen i Antarktis og koncentrationen af de atmosfæriske drivhusgasser, kuldioxid (CO2 i blåt) og methan (CH4 i rødt), gennem de sidste 800 tusinde år. Temperaturkurven viser afvigelsen fra nutidens temperatur. Nulpunktet for temperaturskalaen er den årlige middeltemperatur ved borestedet i dag. Koncentrationen af drivhusgasser er opgivet i relative masseenheder i hhv. milliontedele (ppmv) og milliardtedele (ppbv). Til højre er de moderne værdier vist med pile (CO2-koncentration 386 ppm, CH4-koncentration 1790 ppb, hvilket var indholdet i 2009).
Bortset fra de sidste par hundrede år, stiger og falder fortidens temperaturer og koncentrationer af drivhusgasser i takt gennem hele tidsperioden. De naturlige udsving er relateret til istidernes periodicitet. I allernyeste tid udviser koncentrationen af drivhusgasser en meget brat stigning set i forhold til det naturlige niveau gennem de sidste 800 tusinde år. Stigningen skyldes menneskets udbredte brug af fossile brændstoffer siden starten af den industrielle tidsalder.
Læs mere om
- Istidernes periodicitet og sammenhængen mellem temperaturer og drivhusgasser
- Drivhusgasser og temperaturer gennem de sidste århundreder
- Hvordan CO2 måles i iskerner