Rejsen til borestedet

Første stop i Grønland på vej til borestedet er Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) i det sydvestlige Grønland.

Kangerlussuaq har længe været det logistiske centrum for videnskabelige ekspeditioner, fordi det er muligt at flyve direkte dertil fra København, og fordi lufthavnen i Kangerlussuaq har nogle af de bedste vejr- og flyveforhold i Grønland.

Vi har et stort pakhus i Kangerlussuaq med udstyr til at bo og arbejde på isen i flere måneder ad gangen. Alt fra teltpløkker og soveposer til snescootere og bæltekøretøjer er opmagasineret her. Tonsvis af mad til ekspeditionen, som ompakkes i store kasser før det sendes ind på isen, bliver også modtaget her. Når alt er pakket, og feltholdet er klar, kan rejsen ind på indlandsisen begynde.

Feltdeltagere og gods bliver transporteret ind i lejren i store amerikanske LC-130 Herculesfly fra 109th Division of the New York Air Guard 109 airlift wing. På indlandsisen må flyene lande direkte på sneoverfladen.

Landingsbanen er afmærket med mørke flag på bambuspinde, og bliver anlagt ved at køre en Pistenbully frem og tilbage hen over sneen for at gøre den hård og fjerne eventuelle buler og snedriver på banen.

Herculesflyet er udstyret med specielt designede ski, så den kan lande på den temmelig simple landingsbane. Efter typisk 1-2 timer i lejren letter flyet igen med gods der skal sendes ud (fx iskerner og affald), og med de feltdeltagere, der skal hjem.

Borestederne ligger ofte i stor højde hvor luften er tynd, og derfor kan det være svært for flyet at lette. I særlige tilfælde bliver piloten nødt til at affyre fire hjælperaketter, som er monteret på hver side af flyet (otte i alt) for at få flyet i luften.

Der sendes typisk fly ind til lejren hver anden eller tredje uge.

De fleste feltekspeditioner i Grønland koordineres fra Kangerlussuaq på Vestkysten.

Godset lodses af flyet, mens det er parkeret på indlandsisen.