Enighed blandt forskere om havstigninger på 1 meter
Ny forskning fra flere forskellige internationale forskningsgrupper, blandt andet Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet giver uafhængigt enighed om, at IPCC’s beregninger af havstigninger på under en halv meter er cirka tre gange for lave. De nye samstemmende beregninger viser, at havet vil stige cirka 1 meter indenfor de kommende 100 år. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters.
Siden IPCC i 2007 publicerede beregningerne for, at havet i de kommende 100 år ville stige under en halv meter, blev det klart, at der var et problem med beregningsmodellerne, da de ikke tog hensyn til den dynamiske virkning af iskappernes smeltning. Beregningerne blev derfor for lave.
Bedre beregningsmodeller
Flere forskningsgrupper forudsiger havstigninger
på omkring en meter i dette århundrede (blå) for
et scenarie med medium udledning af drivhus-
gasser. Det er cirka 3 gange højere end forudsagt
af FN’s klimapanel.
De nye modelberegninger, som internationale forskningsgrupper fra England, Kina og Danmark har lavet, understøtter uafhængigt de meget højere havniveau forudsigelser fra andre nyere studier.
”I stedet for at bruge temperaturen som beregningsgrundlag for havstigninger, har vi brugt Jordens strålingsbalance – både med hensyn til drivhusgassernes opvarmende effekt og den afkølende effekt fra store vulkanudbruds svovlskyer, der skærmer for Solens indstråling”, fortæller Aslak Grinsted, ph.d. i geofysik på Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Forskningen er baseret på observationer af havniveauet siden 1700-tallet og beregninger af strålingsbalancen gennem cirka 1000 år. Solens varme varierer periodevis, og i øjeblikket er der sol-minimum, men selvom Solens indstråling reduceres til det mindste i 9.300 år, vil det kun have en minimal betydning for havniveauet. Nogle har så foreslået, at man kunne sprøjte svovl op i stratosfæren og få en slags afkølende kunstig vulkanudbrudseffekt, men beregningerne viser, at det kun ville forsinke havstigningerne i 12-20 år. Det vigtige er drivhusgasser som CO2, viser forskningen.
Sandsynligheden for, at stormflodresulterer i oversvømmelse
mangedobles, hvis havet stiger en meter. En sådan
havstigning vil ikke oversvømme store landområder, men
hvad der opfattes som exceptionelt højvande vil forekomme
mindst 1.000 gange oftere i udsatte områder.
(Photo: Northland Regional Council, New Zealand)
Reducerede udledninger
Resultaterne er, at havniveauet vil stige mellem 0,7 og 1,2 meter i løbet af de kommende 100 år. Forskellen afhænger af, hvad menneskeheden gør for at stoppe udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. Hvis man nu på globalt plan seriøst mindskede udledningen af CO2, ville havet stige 0,7 meter, mens der vil ske en dramatisk stigning på 1,2 meter, hvis vi fortsætter uanfægtet med det stigende energiforbrug baseret på fossile brændstoffer.
I beregningerne antager forskerne, at vi stadig fremover udleder CO2, men at vi går mere over til andre energiforsyninger og begrænser vores forbrug af fossile brændstoffer og dermed reducerer udledningen af drivhusgasser. Det scenarie vil give havstigninger på omkring en meter.
Vigtigt med andre energikilder nu
Selv havstigninger på en meter vil betyde rigtigt meget nogle steder i verden med lavtliggende områder, der vil blive langt mere sårbare overfor ekstreme stormfloder, hvor vandet nemmere vil kunne skylle ind over kysterne.
”Forskningsresultaterne viser, at det altså er vigtigt, at man nu gør noget for at bremse udledningen af CO2 – der er cirka en halv meter til forskel i havniveauet alt efter, om verdens lande fortsætter med at poste drivhusgasser fra fossile brændstoffer op i atmosfæren, eller om vi nu slår bremsen i og bruger andre energikilder”, siger Aslak Grinsted.
Geophysical Research Letters >>