In-situ målinger af is på Mars
D.25 maj landede Phoenix Mars Lander succesfuldt i Mars' aktiske område. Formålet med missionen er at lave målinger af atmosfæren, jorden og isen i undergrunden for at få øget viden om vandets kredsløb på den røde planet. Desuden skal rumsonden lede efter organisk materiale for at bestemme habitabiliteten af det arktiske område på Mars. Sammen med folk fra Mars gruppen ved Københavns Universitet og Århus Universitet, repræsenterer Mads Dam Ellehøj Center for Is og Klima som "collaborator" på det danske hold på Phoenix missionen.
Den første mission til Mars's polare egne
Efter 7 nervøse minutter under rumsondens tur ned gennem Mars's atmosfære landede Phoenix Mars Missionen sikkert i det arktiske område på Mars og har siden da sendt masser af billeder og meteorologiske data tilbage til Jorden. Phoenix er den første mission til det arktiske område på Mars og målet med missionen er at undersøge klimaet og vandets kredsløb i Mars's polare egne, samt undersøge om landingsstedet er habitabelt ved at lede efter organisk materiale. Landingsstedet blev valgt på grund af det store indhold af vand i undergrunden i form af permafrost, målt fra satelitter i kredsløb om Mars og bekræftet ved tilstedeværelsen af polygonmønstre i overfladen. Polygonmønstrene som kan ses på billedet nedenunder dannes når de isfyldte øverste meter af undergrunden udsættes for gentagen optøning og nedfrysning og når der udveksles vanddamp mellem atmosfæren og permafrosten.
Lignende mønstre kan bl.a. ses i Dry Valleys, Antarktis på billedet nedenunder.
Phoenix vil bruge en robotarm til at nå ned til permafrosten og vil tage billeder (bl.a. til spektralanalyse) med både et stereokamera og et kamera på robotarmen. Rumsonden vil overvåge klimaet med en meteorologisk station og foretage målinger på de opsamlede prøver med følgende instrumenter: Et våd-kemi laboratorie, optisk- og atomic force mikroskoper, differential scanning calorimeter og et massespektrometer.
Missionen indtil videre
Missionen er pt. på sol 10 (1 Sol = 1 Mars dag = 24 timer og 39 minutter) siden landingen, og Phoenix er stadig i "karakteriseringsfasen", hvor de forskellige instrumenter bliver testet som forberedelse til analysering af prøver. Under denne del af missionen bliver omgivelserne udforsket grundigt som forberedelse til opsamling af prøver og derfor er det meste af den data der bliver sendt tilbage til Jorden billeder. Selvom Phoenix endnu ikke udnytter sit fulde potentiale ved at analysere jord- og isprøver, har rumsonden allerede fundet hvad der ligner is i undergrunden helt uden at grave. Billedet nedenunder viser en hård, meget lys overflade under landeren der blev blotlagt af bremseraketterne under landingen, og som virker som en ret god kandidat til permafrosten.
Noget af det lyse materiale kunne også ses i en test-udgravning der blev foretaget som træning til opsamlingen af prøver (kan ses på billedet nedenunder). -Så det virker som om at isen er lige under fødderne på landeren, fuldstændigt som diverse modeller og målinger har forudsagt!
Hvad er mit mål med missionen?
Når Phoenix kommer ud af karakteriseringsfasen vil en vigtig del af science-målene være in-situ målinger af atmosfæren, permafrosten og jorden med massepektrometeret. Målingerne vil afdække de forskellige komponenter i atmosfæren og permafrosten og give isotopforhold mellem de forskellige vandisotoper. Denne viden er vigtig for forståelsen af processerne i vandets kredsløb på Mars og jeg håber på at kunne bruge disse data til at undersøge hvordan vandisotopforholdet opfører sig over længere tidsperioder på Mars.
Så for mig bliver de næste par dage med analysering af prøver meget spændende!
Mars gruppen ved Københavns Universitet har bygget de radiometriske kalibreringsenhed for Surface Stereo Imager (SSI) kameraet. Den samme kombination af instrumenter (altså SSI, kalibreringsenhed og nogle andre danskbyggede enheder) fungerer også som videnskabelige instrumenter til målinger af de magnetiske egenskaber af det luftbårne støv på Mars. Mars gruppen ved Århus Universitet har bygget Telltale vindmåleren der allerede har produceret gode resultater over vindforholdene på landingsstedet.
Websider fra det danske hold på Phoenix missionen kan ses her:
Information omkring den århusianske Telltale kan findes her: